Politilovens administrative frihedsberøvelser kan være i strid med grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
|
25. januar 2010
|
|
Cerepo mener at der er grund til at kigge nærmere på politiets administrative anholdelser under klimatopmødet. Grundlovens §71 slår fast at den personlige frihed er ukrænkelig. Det er et grundlæggende princip i et åbent og demokratisk samfund at borgerne ikke kan blive udsat for vilkårlig frihedsberøvelse. Enhver borger har sin personlige frihed og statsmagten bør kun lave indgreb i denne frihed når tungtvejende hensyn gør det nødvendigt.
Næsten 200 retssager skal nu afgøre om politilovens bestemmelser om administrative frihedsberøvelser er forenelig med grundloven og den europæiske menneskerettighedskonventions bestemmelser om personlig frihed. Den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 5 stk. 1 lyder:
"Stk. 1. Enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed.
Ingen må berøves friheden undtagen i følgende tilfælde og i overensstemmelse med den ved lov foreskrevne fremgangsmåde:
a) lovlig frihedsberøvelse af en person efter domfældelse af en kompetent domstol;
b) lovlig anholdelse eller anden frihedsberøvelse af en person for ikke at efterkomme en domstols lovlige påbud eller for at sikre opfyldelsen af en ved lov foreskrevet forpligtelse;
c) lovlig anholdelse eller anden frihedsberøvelse af en person med det formål at stille ham for den kompetente retlige myndighed, når der er begrundet mistanke om, at han har begået en forbrydelse, eller rimelig grund til at anse det for nødvendigt at hindre ham i at begå en forbrydelse eller i at flygte efter at have begået en sådan;
d) frihedsberøvelse af en mindreårig ifølge lovlig afgørelse med det formål at føre tilsyn med hans opdragelse eller lovlig frihedsberøvelse for at stille ham for den kompetente retlige myndighed;
e) lovlig frihedsberøvelse af personer for at hindre spredning af smitsomme sygdomme, af personer, der er sindssyge, alkoholikere, narkomaner eller vagabonder;
f) lovlig anholdelse eller anden frihedsberøvelse af en person for at hindre ham i uretmæssigt at trænge ind i landet eller af en person, mod hvem der tages skridt til udvisning eller udlevering.
Stk. 2. Enhver, der anholdes, skal snarest muligt og på et sprog, som han forstår, underrettes om grundene til anholdelsen og om enhver sigtelse mod ham.
Artikel 5 opregner alle de årsager der kan ligge til grund for frihedsberøvelser af borgeren. Ingen borgere kan frihedsberøves af andre grunde end disse. Politilovens bestemmelser om administrative frihedsberøvelser er ikke nævnt i artikel 5 og er derfor i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention.
Beslutningen om at frihedsberøve de 968 mennesker der blev tilbageholdt under topmødet d 12 december på Amagerbrogade blev foretaget med hjemmel i politilovens §8 stk.4. Efter denne bestemmelse kan politiet administrativt frihedsberøve personer som de skønner er til fare for den offentlige ro og orden. Disse personer har altså ikke begået noget ulovligt.
At frihedsberøve personer alene fordi politiet vurderer at de foreligger en ”potentiel” fare for forstyrrelse af den offentlige orden er sandsynligvis i strid med den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 5. Ligeledes blev flertallet af de frihedsberøvede ikke underrettet om grundene til frihedsberøvelsen som artikel 5 stk. 2 foreskriver at de har ret til at blive. Det er naturligvis politiets pligt at stoppe kriminelle handlinger og stille de skyldige til ansvar for domstolene, men det er ikke politiets opgave at gribe ind i en fredelig demonstration og frihedsberøve næsten 1000 mennesker uden en konkret mistanke om at de har gjort noget ulovligt og uden at underrette dem om grunden til frihedsberøvelsen.
Derfor har næsten 200 af de frihedsberøvede valgt at klage over politiets adfærd under klimatopmødet. De kommende retssager vil vise om Københavns politi i dette tilfælde har krænket grundloven og den europæiske menneskerettighedskonvention.
